Seniortjek af din hund

Skrevet af Dyrlæge Monica Kallehauge | 17. dec 2019

Tiden går sin gang for os alle, også vore kæledyr, men der er stor forskel på hvordan man ældes. Hunderacer findes i mange størrelser, former og farver, og hver enkel forskellighed har indflydelse på hvordan og hvornår en hund ældes. Små hunde bliver generelt ældre end store hunde, men der findes altid undtagelser for reglen.

Alderdomstegn kan langsomt komme snigende så man næsten ikke bemærker, at hunden gradvist begynder at ændre sig. Derfor tilbyder vi på Skæring og Rosenholm Dyreklinik altid seniortjek af din hund, så vi kan opdage begyndende lidelser på et tidligt stadie, og i tide forsøge at bremse eller forebygge udviklingen af disse.

Ved et seniortjek af din hund, laver dyrlægen en fuld sundhedsundersøgelse med ekstra fokus på de problemstillinger, vi af erfaring ved kan plage ældre hunde. Dette omfatter fx tænder, øjne, bevægeapparatet, knuder eller hævelser, hjertet, stofskiftet og ernæring.

Inden undersøgelsen bruger dyrlægen god tid på, at spørge ind til din hunds hverdag og adfærd. Vi ved, at det er i hundens hverdag de små tegn på ældning ofte skal findes. Måske sover den mere, spiser mindre eller går langsommere på gåturen end den gjorde for få år siden. Alle disse små tegn kan give et hint om hvad dyrlægen skal have specielt fokus på hos netop din hund. 

I nogle tilfælde kan en blodprøve være en god idé, for at få et indblik i om hundens hormoner er i balance og om de indre organer fungerer som de skal. Det er ikke alle lidelser dyrlægen kan se eller føle sig frem til, derfor kan en blodprøve give vigtige informationer om din hunds sundhedsstatus.

Husk også, at vi på Skæring og Rosenholm Dyreklinik altid tilbyder gratis tandtjek af din hund, fordi vi ved hvor vigtigt en sund mund og sunde tænder er for din hunds trivsel og helbred.

Du er altid velkommen til at booke en tid til tandtjek af din hund så vi, uden beregning, kan undersøge din hunds mund for tandsten, tandskader og tandkødsbetændelse.

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid er du velkommen til at ringe til os. Vi glæder os til at se dig og din hund på klinikken til en undersøgelse og en godbid.

Kommenter

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.