BOAS udredning

Hvad indeholder en BOAS-udredning?

1) En klinisk samtale og observation, her starter vi med at gennemgå hundens symptomer, vejrtrækning og generelle adfærd i hvile. 

2) Auskultation af luftvejene, hvor dyrlægen omhyggeligt lytter på hundens vejrtrækning for at vurdere, om der er mislyde fra de øvre luftveje - både i hvile og efter aktivitet,

3) Motionstest, hvor hunden gennemgår en let og kontrolleret test, som hjælper os med at se, hvordan luftvejene reagerer ved fysisk aktivitet. Herefter vurderer vi hundens vejrtrækning, puls og eventuelle tegn på besvær. 

4) Vurdering af næsebor, her vurdere dyrlægen næseborenes form og åbenhed, da snævre næsebor ofte er en væsentlig årsag til BOAS-relaterede vejrtrækningsproblemer. 

5) Undersøgelse af strubehoved, her lytter og vurdere dyrlægen forholdene omkring strubehovedet, for at identificere tegn på sammenfald eller forsnævringer. 

6) Vejning af hunden, da dette spiller en stor rolle ifm. vejrtrækningen. Vægten bruges til anbefaling af optimal vægt, hvis dette skulle være relevant. 

7) En samlet vurdering af hundens BOAS-grad, her snakker vi om behandlingsmuligheder, hvis dette er nødvendigt.