Kaninpest

Kaninpest er en virussygdom, også kaldes myxomatosis. Denne virus kan overføres med vektorer som kaninlopper, ved direkte kontakt mellem kaniner eller ved kontakt med kontamineret inventar. Sygdommen er næsten altid dødelig for tamkaniner, men mennesker kan ikke smittes.

 

Symptomerne på, at din kanin har kaninpest er; øjenbetændelse, feber, sløvhed, manglende appetit, hævelser omkring kropsåbninger og nogle gange små knuder på næse, ører og forben. Desværre findes der ingen behandling mod denne dødelige sygdom, derfor kan aflivning være den eneste udvej for at undgå, at kaninen går igennem unødig lidelse. De fleste kaniner med kaninpest vil dø indenfor 1-2 uger, mange allerede inden for 48 timer efter sygdommens udbrud.

 

Det er muligt, at få din kanin vaccineret imod myxomatosis. Dette kan være en mulighed, hvis man har kendskab til, at sygdommen er i området eller ønsker at forebygge sygdommen. Vaccinerede kaniner kan i visse tilfælde stadig udvikle sygdommen, dog i mildere grad og vil med den rette behandling have bedre muligheder for at overleve. Vaccinen gives i kombination med vaccinen mod RHD (Viral Rabbit Haemorrhagic Disease), som også er en farlig virussygdom. Vaccinen skal gentages hvert år, hvis kaninen skal opretholde modstandskraft imod sygdommene.

 

Har du været i kontakt med andre kaniner, anbefales det, at du vasker fingre inden du håndterer din egen kanin. Særligt om efteråret, da det er her man ser flest udbrud af kaninpest. Derudover bør alt kanin-udstyr som købes brugt, desinficeres inden det tages i brug til din kanin.

 

Har du spørgsmål til hold af kaniner kan du finde flere informationer her på hjemmesiden.
Du er altid velkommen til at kontakte Skæring og Rosenholm Dyreklinik for, at få vejledning eller svar på spørgsmål.

 

Dyrlæge Monica Kallehauge

Del denne historie
Hvalpeaften på Skæring Dyreklinik

Har du en hvalp under 6 måneder?

Så er I inviteret til hvalpeaften hos os!

En aften med hvalpeleg, fagligt indhold, rundvisning, snak og godt selskab!

Hvalpeaften