Pelsgener hos kaniner

Pelsproblemer hos kaniner Skrevet af Dyrlæge Monica Kallehauge | 17. apr 2020

Kaniner er kendte for deres fløjlsbløde og fine pels, som består af en blød og kort underuld og lidt længere dækhår. Pelsen kan have forskellige karakteristika alt efter kaninens race, og der findes således både kortpelsede, langpelsede og satin-kaniner (en særlig glans). Bedst kendt er nok angorakaninen, hvis pels bruges i tøjproduktion til fremstilling af det vi kender som angorauld.

 

Alle dyr med pels kan komme til at lide af pelstab i form af større eller mindre nøgne hudområder.

To gange om året fælder kaniner, og det er derfor ikke unormalt, at du i disse perioder finder mere pels fra din kanin i buret. Derudover vil drægtige hunkaniner plukke sig selv for at, danne en rede til sine kommende unger. Også her kan du forvente, at finde pels i buret så vel som nøgne eller tyndpelsede områder på din kanin. Dette er helt normalt. Har du flere kaniner gående sammen som pludselig bliver tyndpelsede i områder eller taber pels i totter, kan dette være et tegn på interne magtkampe og et stresset miljø. Da bør du kontakte dyrlægen for, at få gode råd og overveje, om det kunne være det rigtige, at få dine kaniner neutraliseret.

 

Derudover kan kaniner blive tyndhårede som følge af kløede parasitter der lever i pelsen, såkaldte ektoparasitter. Ligesom hunde og katte, kan kaniner få lopper. Udover at de har deres egen kaninloppe, Spilopsyllus cuniculi, kan både hunde- og kattelopper bide kaniner og give kløe og irritation. Finder dyrlægen tegn på, at din kanin har lopper, vil det derfor være nødvendigt at behandle alle dyr i husstanden, også hunde og katte. Lopper lever af kaninens blod og loppens adgang til blodbanen gør, at kaninloppen kan fungere som vektor og overføre sygdommen myxomatosis, også kaldet kaninpest. Det er derfor vigtigt, at få kaninen behandlet mod lopper for, at forebygge dette.

 

Det er heller ikke ualmindeligt at kaniner får mider. Særligt rovmiden Cheyletiella Parasitovorax, også kaldet ”vandrende skæl”, forekommer forholdsvist hyppigt og kan give kløe. Miden kan komme med hjem i hø fra dyrehandleren eller fra omgivelserne, hvis din kanin er udendørs. Miden graver sig ikke ned i huden, men lever at kaninens skæl. For at stille den rette diagnose, vil dyrlægen ofte have behov for, at kigge efter miden i et mikroskop. Herefter kan den rette behandling tilrettelægges. Finder man rovmiden på kaninen, gælder det, ligesom for lopper, at alle dyr i husstanden bør behandles, da også denne ektoparasit kan ”deles” blandt dyrearter. Faktisk kan den også overføres til mennesker og er en såkaldt zoonose.  

 

Udover de ovenfor nævnte eksempler, kan flere andre sygdomme give anledning til kløe og pelstab hos kaniner. Det anbefales derfor, at du altid kontakter dyrlægen, hvis dette forekommer hos din kanin. Kun efter en klinisk undersøgelse kan dyrlægen stille en diagnose og tilrettelægge den rette behandling for netop din kanin. Da kaniner ikke tåler de samme præparater som hunde og katte, frarådes det, at du forsøger at igangsætte behandling med midler du har liggende til hund eller kat. Konsultér altid dyrlægen, også selvom du selv har fundet lopper på din kanin.

 

Du er altid velkommen til at kontakte Skæring eller Rosenholm Dyreklinik, hvis du har oplevet gener hos din egen kanin eller har mere generelle spørgsmål.

Del denne historie
Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.